Jakke med sildesalat

Med vagabonden i Pederstrup

En tidlig sommerdag i år 1900 er en vagabond på vej igennem Pederstrup. Med sig har han historier om livet på landevejen og i landsbyen, en bylt spændende ting og brug for hjælp. Et forløb til indskolingen.

Tag eleverne i indskolingen med til Pederstrup og bliv klogere på landsbyens liv omkring år 1900. Sammen med vagabonden Captain Nicolaus Caspar Hartvig von Berner (hans rigtige navn er Emil Madsen, men sig det ikke til eleverne), skal I hjælpe vagabonden med livet på vejen. I skal bl.a. bygge, samle æg og vaske tøj. Og så har I mulighed for at træne sådan noget som, at kunne aflæse følelser og kæde dem sammen med leve forhold. 

Forløbet er oplagt til at sammenligne med elevernes eget liv og egen hverdag: Hvor bor de, hvem står for hvilke opgaver i hjemmet og findes der folk i dag, som ikke har tag over hovedet?

Forløbet er udviklet i samarbejde med Teatergruppen KLIMA, der har været med til at udvikle karakteren på vagabonden, samt skabe de opgaver som eleverne skal hjælpe med at løse undervejs.

Seneste nyheder