Forløb til indskolingen

Efterår
Bier, krible krable-dyr, høns og en 100 år gammel lærerinde. Tag eleverne på opdagelse i den fjerne fortid og den nære natur!

Eleverne i indskolingen har mulighed for at prøve kræfter med livet på landet, som det blev levet for 100 og 200 år siden, teste deres egne evner op imod dyrenes, undersøge sammenhænge mellem høns og påske og gå på opdagelse i det gamle Skovlunde og Måløv.

Se alle tilbud til indskolingen herunder og book via boksen til højre.

Alle læringsforløb er gratis for folkeskolerne i Ballerup Kommune.

Biernes verden

Biavlere

Mød Skoletjenesten Pederstrups bier ansigt til ansigt og oplev biernes fantastiske og komplekse liv.
Iført biavlerdragter åbner vi bistadet sammen og ser hvad der sker derinde. Vi snakker om arbejderbiernes mange opgaver, om dronninger og droner, honning og pollen, dans og blomster.
På mellemtrinnet går vi lidt mere i dybden med anatomi, bestøvning og biernes betydning for natur og produktion. 
Til sidst får I en lille smagsprøve på frisk honning fra bistadet med hjem.

Fag: Natur/teknologi - Madkundskab

Udbydes: Maj og juni 2019.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Byvandring i Måløv (0.-2. klasse)

Hvordan var det at være barn i Måløv i 1800-tallet? Hvor lå skolen og hvad skulle børnene lærer der?
Gå i fodsporene på datidens børn og deres forældre på en kort tur rundt i det gamle Måløv. Vi besøger den gamle skole og finder spor efter det levede barneliv i elevernes egen hjemby.

Fokus er på børns rolle og liv i landsbyen, og vi sammenligner datidens barneliv med elevernes eget.

Fag: Dansk og historie.

Udbydes: Marts, april, maj og juni 2020.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Byvandring i Skovlunde (0.-2. klasse)

Damer på Skovlunde station, mellemkrigstiden

Engang var Skovlunde en lille landsby langt ude på landet. De fleste var bønder og byen var et fællesskab, hvor børnene skulle hjælpe til med at passe dyr og hus.
Tag eleverne med på en tur i deres bys historie og bliv klogere på livet i landsbyen, dens indbyggere og livet som barn i Skovlunde omkring år 1900.

Fokus er på børns rolle og liv i landsbyen, og vi sammenligner datidens barneliv med elevernes eget.

Fag: Dansk og historie.

Udbydes: Marts, april, maj og juni 2020.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Den kolde tid

Hvordan holder vi varmen i den kolde tid?

Det undersøger vi gennem en række små forsøg og undersøgelser der alle har med varme og kulde at gøre. Vi kommer også omkring tøj, vejret og dyrs og planters tilpasninger til kulden

- og gad vide om man kan lave vaniljeis ved at bruge salt…?

Fag: Natur/teknologi 1-3.kl

Udbydes: januar - marts

Læs forløbsbeskrivelse her

Efterårets farver

Hvor kommer bladenes efterårsfarver fra? Og hvorfor skifter de?
Vi går på jagt efter de flotteste efterårsblade i området og undersøger farverne nærmere. Hvor blev det grønne af, og hvor kommer de nye farver fra?
Til sidst laver vi collager med bladene, som kan tages med hjem til skolen.

Fag: Natur/teknologi, Billedkunst

Udbydes: sept-nov

Læs forløbsbeskrivelse

H.C. Andersens tid

HC Andersens tid indskolingstilbud Pederstrup

Tag eleverne med på en rejse tilbage til landsbyen Pederstrup i midten af 1800-tallet. Dengang H.C. Andersen skrev sine eventyr om hvor dejligt der er ude på landet. Men hvilket liv levede de egentlig derude og hvilke udfordringer gik et barn igennem på en helt almindelig dag?

Eleverne bevæger sig igennem et eventyr: De får en udfordring, skal igennem tre prøvelser og lever derefter lykkeligt til deres dages ende. Eventyret er forankret i barnelivet i midten af 1800-tallet og prøvelserne er derfor opgaver, som et barn ville have haft det dengang. Men prøvelserne er også ledsaget af væsener fra folketroen - og så er det ikke let, at løse den opgave som husbond har givet.

Fag: Dansk

Udbydes: April, maj og juni 2020.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Hvor kommer maden fra?

Hvor kommer de madvarer egentlig fra, som vi spiser hver dag, og hvordan ser de ud, før de bliver til mad? Det ser vi nærmere på i dette forløb.

Efter en quiz, hvor eleverne gennem bevægelse gætter, hvad forskellige madvarer er lavet af, går vi en tur rundt til marker og stalde i Pederstrup og ser på dyr og afgrøder og taler om, hvilke produkter vi får fra dem.

Vi slutter af med at lave og smage på vores eget smør.

Fag: Natur/teknologi

Udbydes i perioden: Efteråret 2019

Læs forløbsbeskrivelse

 

Hønsefødder og påskeæg

Høns på lindbjerggård

Mød hønsene i Pederstrup og få svar på, hvorfor vi har en junglefugl gående rundt på gårdspladsen, hvad der sker inde i et æg, og hvad æg og kyllinger egentlig har med påske at gøre?
Vi farver vores egne påskeæg og leger påskelege som i gamle dage.

Fag: Natur/teknologi og historie.

Udbydes: Marts og april.

Læs forløbsbeskrivelse her

Jul

En adventskrans i mørket

Fra 18. november til 19. december kan indskollings klasser komme til juleforløb i Pederstrup. Mere information følger i efteråret.

Forløbet er for 0.-2. klasse.

Fag: Dansk og natur/teknologi.

Udbydes: Novemb-december 2019.

Kongens jægere. På klapjagt i 1500-tallets Harreskov

Kongelige på jagt (fra SMK)

I renæssancen havde Frederik 2. og Christian 4. en jagtgård i Ballerup.

I Harreskoven jagede kongerne råvildt med hjælp fra de lokale bønder. Gennem jagten viste kongen sin styrke og magt frem overfor fornemme gæster fra ind- og udland.

Tag eleverne med på en kongelig klapjagt i Harreskoven. Vi leger at vi er bønder i Ballerup og Måløv, der skal hjælpe kongen med at indfange vildtet. Undervejs hører vi om bøndernes og kongens forhold til skoven: Her var ressourcer, men også uhyggeligt i mørket. Og hvem måtte egentlig gå på jagt i Harreskoven?

Forløbet er en del af Ballerup Børnekulturfestival.

Forberedelse: Inden forløbet kan I have talt om skovens dyr, renæssancen som periode og/eller om det at gå på jagt.

Sted: Harreskoven. Vi mødes ved parkeringspladsen, bag planteskolen på Skovvej. Kort følger v/ booking.

HUSK TØJ TIL VEJRET!

Forløbsbeskrivelse kan læses her. 

Krible krable

En blå bille

Vi går på jagt efter insekter og smådyr og studerer dem med lup og bestemmelsesnøgler. Eleverne arbejder sammen i små grupper og vælger sammen et dyr, som de bliver eksperter i.
Undervejs kan vi tale om dyregrupper, føde, forvandling og andre relevante emner, og der bliver også plads til bevægelse og leg.
Forløbet varer som udgangspunkt ca 2 timer, men præcist sluttidspunkt kan aftales og tilpasses jeres dag.

Fag: Natur/teknologi

Udbydes: April - juni 2019

Læs forløbsbeskrivelse her.

Livet i vandhullet

Det er sgu' en fisk

Vi fanger smådyr i vandhullet, prøver at sætte navne på dem og taler om deres levevis. Eleverne arbejder sammen i små grupper og ser nærmere på nogle af de dyr de fanger. Undervejs kan vi komme ind på dyregrupper, ånding, forvandling eller andre emner.

Forløbet varer som udgangspunkt ca. 2 timer, men præcist sluttidspunkt kan aftales og tilpasses jeres dag.

Fag: Natur/teknologi

Udbydes: April - juni 2019

Læs forløbsbeskrivelse her

Med vagabonden i Pederstrup

Jakke med sildesalat

En sommerdag i år 1900 kommer en vagabond til Pederstrup. Han kender landsbyen og skal hjælpe bønderne med småopgaver. I sin bylt har han ting og sager, og selv er han fuld af historier fra nær og fjern. Men hvilket liv er det han lever og hvad er det for en landsby han viser eleverne?

 

Tag eleverne med på en tur igennem det gamle Pederstrup med vagabonden Captain Nicolaus Caspar Hartvig von Barner (hans rigtige navn er Emil Madsen, men sig det ikke til eleverne). Hjælp ham med at samle æg, bygge en brønd, ordne vasketøj og klare sig til dagen og vejen. Måske i kan hjælpe med en sang til husmor?

 

Forløbet er skabt i samarbejde med Teatergruppen KLIMA.

Forberedelse: Eleverne kan inden forløbet have talt om livet som barn på landet for 100 år siden, hvad der giver et godt liv, og teater og skuespil.

Husk tøj til vejret og madpakke!

Periode: August og september 2019, samt april til juni 2020.

Mødested: Vi mødes ved dansepladsen bag Ryttergården i Pederstrup. Eleverne må gerne spise en ti-mad når vagabonden ankommer. Formidleren er i rolle fra start, dvs. der er ikke en intro hvor formidleren "forvandler" sig til vagabond.

Læs forløbsbeskrivelse her

På pilgrimsfærd

Indskolingen inviteres på en rejse tilbage til middelalderen, ind i kirken og ud med en ægte pilgrim!

Tag eleverne med på undersøgelse af, hvorfor mennesket i 1000-vis af år har vandret til hellige steder. Hvorfor mener vi at ondt i fødderne kan gøre godt i sjælen? Gennem eksempler fra kristendommen kommer i tæt på den vandrende praksis, får rørt jer og set nye sider af jeres by.

Sammen med Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø Provsti har vi lavet et læringsforløb til indskolingen bestående af en række opgaver og aktiviteter til brug i klassen, samt en pilgrimstur til den hellige Sankt Jakobs kirke i Ballerup. På turen følges I med en adelsdame, en bondekone og en munk fra middelalderen på pilgrimstur. I kirken møder vi præsten der fortæller om kalkmalerier og det religiøse i at vandre. Til sidst besøger vi Ballerup Pilgrimshus hvor en ægte pilgrim vil fortælle eleverne om, hvorfor netop han eller hun tog på pilgrimsfærd. Som afslutning leger vi historiske lege og fejre, at vi har gennemført pilgrimsrejsen.

Forløbet er gratis for folkeskolerne i Ballerup Kommune og bookes på www.midtiverden.dk, som er hjemmeside for Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø Provsti.

Booking: www.midtiverden.dk.

Forløbsbeskrivelse kan findes her.

Hvornår i 2019: Forløbet udbydes 28. og 29. maj, 11. og 12. juni, 18. og 19. juni, samt 25. og 26 juni. Alle dage fra 9.00-13.00. 

Hvornår i 2020: Udvalgte dage i maj og juni - se booking til højre. Alle dage fra 9.00-13.00.

Hvem: 0. klasse til 3. klasse.

Fag: Kristendomskundskab, historie og dansk.

Skoledag anno 1910

Hvordan var det egentlig at gå i skole før i tiden? Gennem rollespil prøver eleverne en skoledag som den var for 100 år siden.

Iført autentisk tøj skriver de med pen og blæk, regner på tavle og møder en striks lærer ved kateteret i den gamle skolestue. I skolegården leger de gamle sanglege, triller med tøndebånd og spiller med hønseringe.

Fag: Dansk, idræt og historie.

Udbydes: Februar, marts, april og juni 2019.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Skoven fra Oven

Lad eleverne blive inspireret af den nære natur og skrive deres egne formdigte.
Forløbet tager udgangspunkt i bogen Skoven Fra Oven af Karen Filskov. Vi går på opdagelse og tager billeder af dyr og planter der inspirerer. Ud fra billederne skriver eleverne formdigte på billedplancher, som klassen får med hjem så I kan lave jeres egen udstilling.

Fag: Dansk, Natur/teknologi

Udbydes: aug-sept og mar-maj

Læs forløbsbeskrivelse

Vinterfugle

Eleverne lærer nogle af de almindelige fugle i vinterlandskabet og på foderbrættet at kende gennem historier, aktiviteter og leg. Vi taler også om fjerdragtens opbygning og hvad der skal til for at overleve vinteren. 
Til sidst laver eleverne foderkogler med fedt og frø, som kan tages med hjem.

Fag: Natur/teknologi

Udbydes: Januar og februar.

Læs forløbsbeskrivelse her.